Fremtiden byder på store udsving i de globale fødevarepriser

Ekstremt vejr, blokaden af ukrainske havne og en kerneinflation, der har vist sig svær at tæmme, er blot tre af et stigende antal faktorer, der skaber hidtil uset prisvolatilitet på fødevarer. Prisudsvingene medfører en øget kreditrisiko, særligt på oversøiske markeder og i producentleddet.    

Fødevareproducenter er pressede for tiden. De står nemlig over for store investeringer i klimasikring samt grøn teknologi og stigende pengebindinger, som følge af inflationært pres. Oven i det kommer høje renter, stigende lønomkostninger og store udsving i råvarepriser.     

Alt sammen lægger en dæmper på investeringer i at øge kapaciteten og i dele af branchen, ser vi reduktion i kapaciteten. Ifølge Atradius Danmarks brancheekspert inden for fødevarer og landbrug, John Vinther, vil det kunne ses på fremtidens fødevarepriser.    

“Hvis ikke fødevareproducenterne har råd til at foretage de nødvendige investeringer, kan vi se ind i en fremtid med et markant lavere udbud og det kan have alvorlige konsekvenser for fremtidens fødevarepriser verden over.”    

I denne artikel kigger vi nærmere på, hvilke faktorer, der får priserne på fødevarer til at svinge og slutter af med at stille skarpt på, hvad det betyder for din tabsrisiko.    

Klimaet    

Efter en sommer med ekstrem varme, tørke og skovbrande på den nordlige halvkugle, står det klart for de fleste, at klimaforandringerne har en betydelig negativ effekt på høstudbyttet for 2023 og må forventes fortsat udfordret, i takt med at de globale temperaturer stiger. Paradoksalt nok er salgspriserne for landmænd dog i øjeblikket lave på grund af en stort globalt udbud i 2022 og godt fyldte lagre.  
Det er dog ikke kun landbruget, som oplever et svingende udbytte på grund af klimaet. Mange meteorologer forventer på grund af høje havtemperaturer en usædvanligt kraftfuld El Ninõ-effekt.   

Med en voldsom El Ninõ følger eksempelvis ofte betydeligt lavere fangstrater, der vil medføre markante prisstigninger på fiskemel og -olie. Hvilket igen på kort sigt kan udfordre fødevareproducenter på udgifter til foder.    

Politikken    

Ud over mere ekstreme vejrforhold, ser vi samtidig ind i et geopolitisk ustabilt verdensmarked, hvor krige og handelskrige ifølge John Vinther også kan få priserne til at eksplodere.    

”Vi oplever et stigende fokus på lokalproduktion, hyppige ændringer af toldsatser mv. som øger risikoen for kredittab. Kort sagt bliver fødevarepriserne mere uforudsigelige i takt med, at verden også bliver det. Samtidig bliver fødevarer i stigende grad brugt politisk, som vi eksempelvis ser det med hvedeeksporten fra Ukraine.”    

Oven i det geopolitiske spil skal fødevareproducenter i stigende grad også forholde sig til klimaafgifter og strammere krav for udledningen af alt fra CO2 til kvælstof. Det kræver ofte investeringer, hvilket mange producenter har svært ved at finansiere i de nuværende økonomiske rammer.   
   

Økonomien    

Kerneinflation, rentestigninger og prispres rammer også efterspørgslen. I Danmark er presset på forbrugernes købekraft aftaget, i forlængelse af faldende energipriser og de seneste lønstigninger. Men særligt i Tyskland og England, lægger forhøjede leveomkostninger fortsat et relativt stort pres på forbrugerens købekraft.    

Fødevareproducenter oplever markante stigninger i finansielle omkostninger og stigende lønomkostninger. Samtidig ser vi nu senest en svag stigning i de vægtede råvarepriser og det er værd at bemærke, at det i forvejen er langt fra alle råvarepriser, der er faldet markant siden de toppede i 2022. Ifølge John Vinther er der samtidig et markant prispres fra detailkæderne rettet mod producenterne.   

“Jeg tror ikke på, at vi generelt skal forvente faldende detailpriser, i hvert fald ikke, hvis det skal være rentabelt at producere fødevarer. Vi står lige nu i en situation, hvor produktionsomkostningerne på en lang række fødevarer skyder i vejret samtidig med, at indtjeningen i detailleddet er stærkt udfordret.“   

Men ingen steder er effekten af det økonomiske pres så tydeligt som på de oversøiske markeder, særligt udviklingslande, hvor mange oplever at det er blevet sværere at afsætte varer og at de varer der bliver afsat, er de absolut billigste.     

Kina, som tidligere har været et lovende eksportmarked, importerer langt mindre end tidligere og det forværrer kun situationen, at Kina de seneste år har investeret voldsomt i at øge egenproduktion af eksempelvis kød og mælk. Kombineret med landets dalende købekraft forventer John Vinther, at den kinesiske efterspørgsel på importerede fødevarer fortsat vil være svækket.   

Større usikkerhed skaber flere konkurser   

Både klima, geopolitik og en presset økonomi er med til at gøre udbuddet sværere at forudse og vil med al sandsynlighed skabe større prissving og et stigende indtjeningspres på fødevareproducenter generelt. 

Helt aktuelt oplever vi på de europæiske markeder et stigende antal konkurser og desværre ser vi også et stigende omkostningspres for fødevareproducenter, både på finansiering og lønomkostninger, svækket kapacitetsudnyttelse. Samtidig opleves et historisk pres fra detailleddet og i sidste ende forbrugeren.    

“Nogle producenttyper klarer sig rigtigt godt, men lykken kan vende hurtigere end de har været vant til og generelt vil flere have sværere ved at få det til at løbe rundt,” siger John Vinther.  

Netop på grund af den øgede volatilitet vil fødevareproducenter i fremtiden skulle genoverveje deres forretningsmodel med henblik på at sikre, at de kan skrue op og ned for produktionen til de enkelte kundesegmenter. Der er nemlig sjældent kundesegmenter, som kontinuerligt er de mest attraktive at satse på og i et omskifteligt marked er det essentielt at være fleksibel. Ifølge John Vinther stiller det stigende krav til fokus på kundeudvælgelsen og han oplever et øget behov for sparring omkring markeder og kunder.  

I øjeblikket ser vi markante stigninger i indberetninger om sene betalinger samt tab, ikke mindst på emerging markets, hvor stigende fødevarepriser, begrænset arbejdskapital og adgang til likviditet, kombineret med stærkt svækket købekraft, har medført betydelige stigninger i tab.  Ifølge John Vinther er volatilitet igen et nøgleord.