Kreditstyring
Sådan får du mest muligt ud af din kreditforsikring
jul. 5, 2023
Kreditforsikring kan beskytte din virksomhed mod potentielle tab, når du handler på kredit, og hjælpe dig med at øge din handel. At have en forsikring betyder, at du ikke behøver at sætte penge til side, for at kunne dække eventuelle tab. Ofte vil du også have lettere adgang til lån i banken med en kreditforsikring. Din police giver dig adgang til grundige kreditvurderinger, der reducerer risikoen for, at du må afvise potentielle kunder, fordi du ikke kan vurdere risikoen for tab ved at handle med dem.
Kort sagt beskytter kreditforsikringen dig mod tab, samtidig med at den er med til at øge din kreditkapacitet og i sidste ende din indtjening. Men er det det rigtige værktøj for din virksomhed? Hvis du opererer på et marked, hvor kontantbetaling er den altoverskyggende norm, og der aldrig bliver stillet krav om kreditsalg, er det måske ikke det rigtige for dig.
Herunder har vi samlet de vigtigste faktorer, som du skal overveje, når du vurderer, om kreditforsikring er den rigtige løsning for din virksomhed:
En kreditforsikring er kun relevant, hvis du har betydelig handel på kredit eller kunder, der kræver handel i åben regning.
Hvis du sælger specialfremstillede produkter, som kun kan sælges til én køber, kan vi ofte forsikre dem i produktionsfasen.
Mangel på diversitet i din portefølje kan være med til at øge din handelsrisiko. Det kan være geografisk, på tværs af forskellige sektorer eller typer af virksomheder.
Jo lavere din virksomheds lønsomhed er, jo længere tid vil det tage dig at komme dig over et tab.
Kreditforsikring er værdifuld, uanset om du har mange kunder eller kun nogle få store kunder. Hvis der er mange, kan vi hjælpe dig med at vurdere nye og overvåge de eksisterende. Hvis der ikke er så mange, hjælper vi med at fjerne noget af den risiko, der er forbundet med at have nogle få store kunder
Hvis du f.eks. vokser på nye markeder, kan dit kreditforsikringsselskab hjælpe med at vurdere handelsrisici og kunder baseret på deres lokale ekspertise, og ofte har forsikringsselskaberne adgang til fortrolige oplysninger, som kan komme dig til gode.
Hvorfor ikke booke et opkald med en af vores rådgivere? De kan hjælpe dig med at identificere, om kreditforsikring er det rigtige for dig.
jul. 5, 2023
dec. 4, 2023
Abonner på Executive Brief og bliv klogere på international handel og kreditstyring