Lav vækst, nedgang i ejendomsmarkedet og kedelige eksporttal er Kinas mest åbenlyse økonomiske problemer. Desværre er de også symptomatiske for Kinas underliggende og mere fundamentale udfordringer.
I løbet af sommeren præsenterede Kinas centralbank en række tiltag, der skulle støtte økonomien, herunder lempelse af lånereglerne for førstegangskøbere af boliger og nedsættelse af renten. Cirka samtidigt afslørede regeringen nye skattelettelser for mindre virksomheder.
Disse tiltag var en reaktion på flere foruroligende økonomiske indikationer. Blandt andet faldt Kinas forbrugerprisindeks (CPI) med 0,3 % i juli, hvilket gjorde landet til den første G20-nation, der registrerede et fald i forbrugerpriserne siden pandemiens højdepunkt. Deflationspresset, som er et symptom på økonomisk svaghed, er siden aftaget, og det ventede opsving efter pandemien har vist sig at være langt svagere end forventet.
Det er alvorligt, fordi Kinas økonomiske vækst har været med til at drive den globale økonomi i flere årtier. Hvor landet har udviklet sig til at være en slags verdens fabrik og indtaget pladsen som klodens næststørste økonomi, mens millioner af kinesere er blevet løftet ud af fattigdom.
Frygt for en ny normal
Det er endnu usikkert om landets seneste udfordringer er permanente. Den nuværende afmatning er nemlig en del af en vedvarende trend, der startede omkring 2010 og vil fortsætte meget længere. Nogle prognoser peger på, at vi vil se den gennemsnitlige kinesiske BNP-vækst dale til et niveau på 2 % årligt i de kommende årtier.
Udviklingen er dog uvis, og meget afhænger af styrets håndtering af de aktuelle udfordringer. Men økonomer er bekymrede over Kinas begrænsede manøvrerum, og en række systemiske problemer, der er begyndt at trænge op til overfladen.
Sidder Kina fast som mellemindkomstland?
Der er flere gange blevet spekuleret i, hvorvidt Kina er låst fast i en såkaldt "mellemindkomstfælde". Et begreb, der beskriver kampen for at gå fra at være en økonomi præget af en lavt uddannet, lavtlønnet arbejdsstyrke og eksportdrevet vækst, til at være en højindkomstøkonomi præget af højere værdiskabelse, højere lønninger og forbrugsdrevet vækst.
Dette skifte er i forvejen vanskeligt, men ændringen er kun blevet sværere på grund af den høje gæld og lave produktivitet, der tynger økonomien.
Desuden er Kina midt i en ejendomskrise, som skyldes årtier med nemme penge og lempelig lovgivning. Men nu er efterspørgslen svækket, huspriserne faldet, og de kinesiske bygherrer er i problemer. Enorme summer i opsparing og investeringer er bundet i fast ejendom, hvilket betyder, at krisen i sektoren har fået alvorlige konsekvenser for hele økonomien.
Det ville være slemt nok i sig selv, men Kinas problemer har mange facetter. Befolkningen bliver ældre. Ungdomsarbejdsløsheden er høj. Produktivitetsvæksten er lav. Og for at gøre det hele værre, så tyder noget på, at staten nu har for stor en gæld til, at den ufortrødent kan pumpe penge ind i økonomien, som den har gjort tidligere.
Dårlige beslutninger, lavt afkast
Offentlig gæld er ikke nødvendigvis en hindring for økonomisk vækst, hvis den bruges fornuftigt. "Men der er tegn på, at pengene ikke bliver investeret optimalt," siger Bert Burger, Asien-økonom hos Atradius.
"Local Government Finance Vehicles (LGFVs) har akkumuleret en masse gæld i de senere år. Men de projekter, de har finansieret, viser et relativt lavt gennemsnitligt afkast. Derudover har LGFV's lån generelt forsømt at finansiere investeringer i mere effektive private virksomheder."
I årtier har investeringer været den største bidragsyder til Kinas vækst, men investeringerne forventes at blive færre og mindre på grund af de skuffende lave afkast. Antallet af investeringer fortsætter med at falde, især for statsejede virksomheder. Den kinesiske regerings meget centrale styring af økonomien er på den måde blevet en hæmsko for væksten, men meget tyder på, at den nuværende politiske ledelse er tilbageholdende med at give slip på deres kontrol.
Geopolitiske spændinger blokerer for vækst
Det nuværende geopolitiske billede forværrer kun situationen yderligere. Spændingerne i forholdet til Vesten påvirker eksempelvis direkte kinesiske teknologivirksomheder.
"Handelsspændingerne mellem USA og Kina startede med Trump-administrationen i begyndelsen af 2018 og bevægede sig hurtigt over i en form for teknologisk protektionisme, som kun er blevet styrket yderligere under Biden-administrationen," siger Burger.
"I den forbindelse har den kinesiske regering valgt at gøre økonomien mere selvhjulpen, eller sagt på en anden måde, den ønsker at være mindre afhængig af USA og andre vestlige økonomier. Kina prioriterer sikkerhed højere end økonomisk vækst."
Uden vestlig teknologi har Kina svært ved at få det fulde udbytte af innovationer som kunstig intelligens og kvantecomputere. Samtidig afkobler nogle multinationale virksomheder sig fra kinesiske forsyningskæder og foretrækker handelspartnere, der er mindre kontroversielle eller tættere på deres hjemmemarked.
Listen med udfordringer er lang. Covid efterlod en række buler i økonomien, herunder en ungdomsarbejdsløshed, der er steget til over 20 %. Hvilket kun eskalerer ejendomskrisen yderligere, da unge arbejdsløse ikke køber boliger. Paradoksalt nok kan virksomhederne ikke finde de rigtige folk til de job i den avancerede produktion, hvor der er brug for dem. En stor del af arbejdsstyrken er overuddannet, mens mange arbejdere er lavtuddannede. Et mismatch, der har alvorlige konsekvenser.
Hvad bringer fremtiden?
Det kinesiske styre anerkender udfordringerne, selv om det har begrænsede muligheder for at handle. Et positivt tiltag er øgede investeringer i forskning og videregående uddannelse, hvilket har fået antallet af patenter og innovationer til at stige.
Alt for ofte støder de gode ideer dog på en flaskehals i form af overdreven statskontrol. Derudover går tilskud til innovation og forskning ofte til ineffektive statsejede virksomheder, hvilket igen reducerer dynamikken i den private sektor.
Udfordringen for Kina er, at de nuværende problemer ikke er opstået isoleret. De er symptomer på strukturelle udfordringer, som ikke kan fikses med hurtige løsninger.
"Myndighederne forsøger at fremme innovation for at øge den samlede produktivitet, men de hindres af deres egne valg", siger Burger. "Det bliver svært for Kina at udvikle sig til et højindkomstland på egen hånd. Det kræver en større vilje til samarbejde med resten af verden. Lige som både Japan og Sydkorea med succes har gjort det. Men det virker langt væk fra virkeligheden i Kina lige nu."
