Ukraines økonomi er dybt afhængig af støtte udefra

Selvom den ukrainske økonomi er i langsom bedring, så er landet fortsat afhængig af ekstern finansiel støtte. 

Da Rusland i 2022 angreb Ukraine, havde det både store menneskelige og økonomiske omkostninger. I krigens første år krympede økonomien med næsten en tredjedel og statsbudgettet blev skubbet ud af balance. 

I 2022 og 2023 modtog Ukraine omkring USD 65 mia. i finansiering, hvoraf størstedelen er gået til at finansiere udgifter til forsvaret. I alt har allierede som EU og USA lovet cirka EUR 128 mia. i økonomisk støtte. 

Men viljen til at støtte Ukraine økonomisk har været dalende på det seneste, hvor en hjælpepakke på USD 61 mia. er strandet i den amerikanske kongres, og en hjælpepakke fra EU på USD 50 mia. ikke blev godkendt, på grund af et veto fra Ungarn.  

Det er med ukrainske briller svært bekymrende, i en tid hvor udgifterne er steget markant, mens statens indtægter overhovedet ikke er fulgt med. IMF vurderer da også, at Ukraine frem mod 2027 har behov for at få tilført USD 114 mia. gennem udenlandsk bistand.

To scenarier 
For at vurdere, hvordan Ukraines finansieringsbehov kan udvikle sig i de kommende år, er det relevant at kigge på IMF’s baseline-scenarie og downside-scenarie. I basisscenariet antager man, at krigen mellem Rusland og Ukraine slutter ved udgangen af 2024. Det negative scenarie forudser en længere og mere intens krig, hvor fjendtlighederne afvikles i slutningen af 2025.  

I det negative scenarie er der større skader på økonomien, en langsommere tilbagevenden af migranter og svækkede finanser sammenlignet med basisscenariet. Det betyder også, at den forventede genopretning af BNP er langsommere i det negative scenarie.  

I basisscenariet kommer BNP tilbage til niveauet før krigen i begyndelsen af 2030'erne, mens det i det negative scenarie først vil ske i slutningen af 2030'erne. 

Tabel 1 viser hvordan IMF forventer, at de vigtigste økonomiske indikatorer udvikler sig i de forskellige scenarier.

De vigtigste kreditorer, dvs. G7-landene sammen med flere mindre vestlige lande, er allerede gået sammen i en gruppe og har lovet Ukraine, at de vil hjælpe med igen at gøre Ukraines gæld bæredygtig, når situationen er stabiliseret, eller senest ved afslutningen af IMF’s støtteprogram i 2027. Gruppen af kreditorer har desuden givet finansieringsgarantier og suspenderet tilbagebetalingen af lån. 

Ekstern støtte er uundværlig 
Uanset krigens videre forløb står det klart, at international støtte fortsat er uundværlig for Ukraine. Ifølge IMF's baseline-scenarie har den ukrainske regering et finansieringsgab på USD 114 mia. mellem 2023 og 2027. 

Figuren herunder viser, at størstedelen af finansieringsgabet skal dækkes af bilateral finansiering, der er angivet som “Officiel finansiering (ekskl. IMF)”. 

I 2024 har Ukraine brug for USD 37 milliarder i ekstern støtte. I 2025 forventes støtten at være USD 21 milliarder, men derefter falder den betydeligt. 

Med det negative scenarie kan finansieringsgabet vokse til 140 milliarder USD. Behovet for ekstern støtte under dette scenarie forbliver højt indtil 2026. I det nedadgående scenarie antager IMF, at der vil blive arrangeret yderligere finansiering, hvilket er i overensstemmelse med de forsikringer, som gruppen af kreditorer har givet.  

I et scenarie, hvor Ukraine bliver afskåret fra ekstern hjælp, kan de makroøkonomiske balancer hurtigt komme ud af kontrol. Det kunne f.eks. tvinge Ukraine til at dække budgetunderskud med monetær finansiering, hvilket ville lægge pres på den ukrainske valuta hryvnia og øge inflationen. Med tiden kan det også føre til, at Ukraine misligholder sin udlandsgæld. 

Desuden vil en kraftigt reduceret støtte også påvirke Ukraines militære kapacitet negativt. Derfor er den voksende modvilje blandt vestlige partnere mod at give tilsagn om økonomisk støtte til Ukraine så meget desto mere bekymrende for Ukraine. Oven i det kan en Trump-sejr ved valget i USA i 2024 betyde, at USA's støtte til Ukraine helt ophører, hvilket vil lægge en endnu større byrde på EU.