<iframe src="https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-MJ45R64" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden">
Malaysia potentiale 1 copy

Share this article on

Alsidig og erhvervsorienteret – derfor er Malaysia attraktivt for eksportører

Med en solid vækst, mangfoldig økonomi og et stadig mere erhvervsvenligt miljø er Malaysia en overordentlig attraktiv destination for både eksportører og investorer.  

Med sin alsidige og nyligt industrialiserede markedsøkonomi er Malaysia allerede verdens 37. største økonomi og de har en klar målsætning om at være blandt de 30 største økonomier inden for mindre end 10 år. Landets vedvarende vækst gør det samtidig til en attraktiv destination for eksportører og investorer, der er på udkig efter nye muligheder.  

Det hjælper også, at Malaysia ifølge Verdensbankens seneste Ease of Doing Business Index, ligger på en 12. plads over lande, hvor det er nemt at drive forretning, godt hjulpet på vej af investorbeskyttelse, pengefrihed og innovation.  

Det er relativt let at komme ind på markedet, og der er ikke nogen større bureaukratiske barrierer, der skal overvindes, sammenlignet med andre sydøstasiatiske lande. Selv om malaysisk er landets officielle sprog, tales der også meget engelsk, og det er et obligatorisk fag i skolerne, hvilket sikrer et godt niveau af engelskkundskaber i landets virksomheder.  

   

Politics as usual 
Malaysia er et demokrati med flerpartivalg. Det politiske miljø er i øjeblikket udfordret af stigende polarisering og et valg i 2023, hvor der ikke var nogen klar vinder.  

Det betyder, at den nuværende koalitionsregering er funderet på et relativt ustabilt grundlag. På trods af et ret svagt mandat har regeringen dog fundet fodfæste til at lancere initiativer, der skal bekæmpe landets udfordringer med korruption og stigende leveomkostninger.   

På den positive side er det også vigtigt at bemærke, at de store politiske partier i Malaysia generelt er ret erhvervsorienterede og næppe vil vedtage love, der er til skade for erhvervslivet.  

  

Teknologi, turisme og skattefradrag 
Malaysia har en klar ambition om at vokse inden for teknologi og innovation. Med målsætningen følger en række digitaliseringsinitiativer og flere incitamenter, der skal hjælpe teknologivirksomheder med at slå sig ned og vokse i landet.  

Et af dem er skatteincitamenter. Malaysias selskabsskattesats på 24 % er lidt højere end i nabolandene - men landet tilbyder også skatteincitamenter til en række andre brancher inden for produktion, landbrug, hotel, restauration og turisme, hvilket kan føre til betydelige skatterabatter. 

Selv hvis du ikke har adgang til skatterabatter, er arbejdskraften relativt billig, og skiftende regeringer veksler mellem forskellige initiativer. Så det er vigtigt at holde sig opdateret. I øjeblikket sætter regeringen særligt fokus på at øge investeringer i mikrochips og datacentre.   

 

En slange i paradis  
Selv om Malaysia er rig på muligheder, er der også en række udfordringer, som du bør tage med i dine overvejelser. Fra et forretningsperspektiv bør man være opmærksom på, at landets SMV'er har kronisk mangel på likviditet. Det gør forsinkede betalinger overraskende almindelige.  

Derfor er det vigtigt at have en klar kreditpolitik og arbejde proaktivt med sin kreditstyring. Læs vores tips til eksportører, der sælger til eller ønsker at komme ind på det malaysiske marked: 8 essentielle råd til dig der eksporterer til Malaysia

 

Share this article on

Read more