På overfladen kan kandidaterne næsten ikke være mere forskellige: En 59-årig farvet kvinde, med en karriere som offentlig anklager på den ene side, og en 78-årig hvid milliardær, der er dømt skyldig i svindel på den anden. Men eksperter spår at forskellen på de to, kan være mindre end man skulle tro, hvis man er en dansk virksomhed.
Både Trump og Harris har under valgkampen ihærdigt malet et billede af, hvor galt det kan gå, hvis deres opponent kommer til magten. For at blive klogere på, hvor hurtigt det egentlig går, før vi kan mærke forandringerne smitte af på amerikanske virksomheder, har vi talt med Atradius’ amerikanske kreditchef Aaron Rutstein., og ifølge ham kan man på den korte bane godt slå koldt vand i blodet.
“Vi har en vent og se- tilgang. Kandidaterne lover en hel masse og kommer med en række forslag, men vi forholder os først aktivt til dem, når valget er ovre og vi kan se, hvad der rent faktisk bliver vedtaget som love.”
Og det er ikke kun nye love, der tager tid at vedtage. Ifølge Aaron er et eksempel, der potentielt kan have betydning for danske virksomheder, den såkaldte Inflation Reduction Act, der bl.a. giver store skatterabatter til virksomheder, som arbejder med grøn energi. Det er en lov som Trump har været imod og gerne vil af med. Men her understreger Aaron Rutstein, at selv hvis Trump bliver valgt ind, så er det ikke et stykke lovgivning, man kan fjerne fra den ene dag til den anden. Først skal en ny lov vedtages, der udligner eller annullerer den gamle.
Derudover betyder delstaternes politik og amerikanske virksomheders efterspørgsel, som vi kommer ind på senere i artiklen, ofte mere for de fleste danske eksportører, end hvem der har taget residens i Det Hvide Hus.
Amerika først
I den amerikanske valgkamp fremstiller medierne ofte kandidaternes uenigheder, men ifølge flere eksperter, har kandidaternes faktisk meget til fælles, når det bare ikke handler om værdipolitik.
Donald Trump er f.eks. kendt for at have vedtaget en straftold på kinesiske varer, og i valgkampen har han flere gange lovet nye toldbarrierer med 20% told på udenlandske varer over en bred kam og 60% told på al import fra Kina.
Men ifølge mangeårig USA-analytiker og MF’er for Danmarksdemokraterne, Mads Fuglede, er det ikke kun republikanerne, der har en protektionistisk dagsorden.
“Trump er mere ekstrem end Harris, men det er sigende, at Biden har fastholdt mange af de tiltag, der kom under Trump regeringen. Jeg tror det samme kommer til at skeunder Harris. Forskellen er primært, at Trumps protektionisme er styret af følelser, mens demokraterne gennem protektionismen vil beskytte teknologi og særlige vælgergrupper.”
Mads Fuglede tilføjer, at man som dansk virksomhed skal være indstillet på, at eksport til USA i fremtiden bliver noget for noget. Hvis man er afhængig af USA som marked, skal man være klar til, at der vil komme større pres for, at man etablerer sig i USA.
“Jo større virksomhed man er og jo mere man tjener i USA, desto større vil presset være for, at man kan skabe amerikanske arbejdspladser,” siger han og tilføjer at det i en særlig grad er produktionsvirksomheder, der vil støde på denne type krav.
Berlingske Tidendes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, ser samme tendens til, at USA under begge kandidater vil lukke sig om sig selv. Han nævner, at tendensen kan betyde, at man som stor udenlandsk virksomhed i stigende grad risikerer at blive hængt ud i den amerikanske offentlighed.
“Det var ikke tilfældigt, at man hev Novo Nordisk og ikke den amerikanske konkurrent Eli Lilly til høring i kongressen om priserne på Ozempic og Wegovy. Denne her fortælling om, at amerikanerne er blevet udnyttet, fylder meget i den politiske debat,” siger han.
Færdig med Europa
Generelt har synet på Europa ændret sig. Ifølge Mads Fuglede orienterer amerikanerne sig i stigende grad mod Asien og er lidt trætte af deres bureaukratiske og krigsplagede onkel Europa.
“I Europa ser vi ukrainekrigen som en eksistentiel trussel, mens man i USA bare synes den er irriterende. Det skyldes, at USA groft sagt er færdige med Europa og på vej over Stillehavet, fordi de mener, at kampen om verden går gennem et opgør med Kina.“
Det er dermed ikke utænkeligt, at man som dansk virksomhed skal kæmpe lidt hårdere for at blive opfattet som fremtidens vigtige samarbejdspartner og ikke én man holder fast i af tradition, pligt eller for at diversificere forsyningskæden.
Ifølge Ulrik Bie er der dog også muligheder, hvis Europa er i stand til at tage sin nye position seriøst og forhandle nye handelsaftaler på plads.
“EU’s handelsaftale med MERCOSUR- landende, hvor EU styrker handelssamarbejdet og samtidig stiller krav til at stoppe afskovningen af Amazonas, er faktisk et eksempel på, at Europa allerede er begyndt at træde ind og udfylde noget af det tomrum USA efterlader på den internationale scene,” siger han og tilføjer, at det fremtidige samarbejde mellem Kina og EU, bliver uhyre interessant at følge med i.
“Hvis Trump kommer til magten og optrapper handelskrigen med Kina og ikke vil støtte krigsindsatsen i Ukraine, kan man så udelukke et scenarie, hvor Kina tilbyder EU at isolere Rusland i bytte for en handelsaftale? Brikkerne bevæger sig hele tiden i forhold til hinanden."
Vigtigere valg
Når Mads Fuglede tidligere har dækket præsidentvalget, så har amerikanerne ofte undret sig over, hvorfor udenlandske medier kun dækker præsidentvalget, da det ofte er guvernørvalg og sherif valg, der betyder mest for dem.
“Jeg vil vove at påstå at de fleste danskere, der følger med i dent amerikanske præsidentvalg, ved mere om kandidaterne end den gennemsnitlige amerikaner. Ikke fordi amerikanerne er dumme eller noget, men fordi de interesserer sig for de valg der har størst indflydelse på dem og deres hverdag.”
En vigtig pointe, hvis man skal forstå USA, er nemlig, at de enkelte stater har en enorm selvbestemmelse og at de uanset hvem den nye præsident er, på langt de fleste områder vil blive ved med at føre deres egen politik. Ifølge Ulrik Bie kan det som virksomhed nogle gange være en fordel at behandle staterne som var de selvstændige lande.
“Californien har et skatteniveau, der flere steder er højere end vores top, top skat herhjemme, og Texas har 0% i indkomstskat. Delstaterne har i realiteten deres egne ambassader, der forsøger at lokke virksomheder til deres delstat” siger han og tilføjer at det derfor ofte godt kan betale sig at tage direkte fat i de stater, man som dansk virksomhed gerne vil operere i.
Markedskræfter trumfer politik
En ting er stater, som Californien, der uanset valgresultatet, vil fortsætte med at investere i grøn omstilling. Men ifølge Atradius’ nordiske kreditchef, Michael Sindberg, er endnu en overset faktor de amerikanske virksomheder.
“Mange af de helt store virksomheder har forpligtet sig til CO2- neutralitet, og når jeg har talt med danske virksomheder, der eksporterer grøn teknologi til USA, så fortæller de ofte, at at markedet står på tre ben. Én ting er dert føderale, men der er også masser af projekter både i delstaterne og blandt de store virksomheder,” siger han.
Michael Sindberg tilføjer, at det samme gør sig gældende i flere brancher, hvor markedsvilkårene fylder langt mere end politik, eller som han formulerer det:.
“Hvis man eksporterer Danish butter cookies til USA, så vil WeGovy højst sandsynligt betyde mere for ens muligheder, end udfaldet af valget d. 5 november.”