Vi lever i en tid, hvor store økonomiske omvæltninger sker hyppigere end nogensinde. Begivenheder, der normalt ville indtræffe en eller to gange i løbet af et århundrede, sker nu inden for et årti.
I løbet af de seneste par år har vi set starten på et nyt kapitel i globaliseringens historie med en optrapning af handelskrigen mellem USA og Kina og de handelsproblemer, som Brexit har medført.
Pandemien afslørede en række af sårbarhederne i vores økonomiske system og blev efterfulgt af en krig i Europa, der yderligere har testet forsyningskædernes modstandsdygtighed.
Samtidig er klimaforandringerne begyndt at vise tænder med flere ekstreme vejrbegivenheder, mens verdens stormagter kæmper om de sjældne jordarter, teknologi og metaller, der er nødvendige for den grønne omstilling.
Så hvordan kan virksomheder forberede sig på den næste begivenhed? Hvordan kan du som virksomhedsleder beskytte din virksomhed mod de største økonomiske risikofaktorer?
Selvom inflationen er aftaget siden 2022, er den stadig relativt høj. Inflation er med til at udhule købekraften og er især farlig for virksomheder, der har svært ved at sende prisstigninger videre. Når du vurderer dine kunders kreditværdighed, er det derfor værd at tage sig tid til at overveje, i hvilket omfang de bliver påvirket af prisstigninger.
For at håndtere inflationen har centralbankerne verden over hævet renten. Det er en effektiv medicin, men ikke uden bivirkninger. Højere renter tager endnu en bid af købekraften og gør det sværere at rejse ny kapital.
I sidste ende kan nogle økonomier synke ned i recession. En recession, kombineret med et højt renteniveau, kan især påvirke højt gearede virksomheder og forbrugerdrevne virksomheder. Du bør holde et særligt vågent øje med disse typer af virksomheder.
Samtidig er det godt at huske, at man ofte ser den største mængde konkurser i slutningen af en recession. Så det kan derfor betale sig fortsat at være opmærksom på sin kreditpolitik, når økonomien begynder at lysne igen.
Tariffer og sanktioner er en realitet i dagens globale handelslandskab. Der er en række strategier, som virksomheder kan anvende, herunder nearshoring og friendshoring. Det vigtigste er at være opmærksom på udviklingen i international geopolitik og tage de nødvendige tiltag for at sikre din virksomheds interesser.
Overgangen til grøn energi og andre net zero-tiltag giver mange spændende muligheder. Men de kan også udgøre en trussel, især for virksomheder, hvis produkter er ved at blive forældede (f.eks. leverandører af dele til køretøjer med forbrændingsmotorer).
Virksomheder, der ikke har kapital til at investere i omstilling, kan være sårbare over for C02-beskatning eller andre sanktioner.
Det er en god idé at være opmærksom på eventuelle udfordringer ved grøn omstilling, som kan påvirke dine kunders cash flow. Derudover er det også vigtigt at kigge efter bobler. Virksomheder inden for grøn teknologi kan nogle gange blive vurderet meget højt, selv om de ikke har haft en positiv indtjening.
Før COVID-pandemien var der næsten ingen, der forudså, at en virus ville ændre verdensøkonomien. Før invasionen af Ukraine ville de færreste have troet, at vi ville opleve endnu en storkrig i Europa. Om den næste store begivenhed er cyberkrig, klimaforandringer, kunstig intelligens eller noget helt fjerdje, ved vi ikke.
Men uanset hvad, er den bedste måde at forberede sig på sådanne risici, at indtage en aktiv holdning til kreditstyring og udvikle en kreditpolitik, der tager højde for det uventede.