I disse år, hvor væksten udebliver i Tyskland og Sverige, er det oplagt at kigge på alternative eksportmarkeder. Men du behøver faktisk ikke kigge langt.
På det seneste har erhvervsmedierne skrevet en del om den kedelige udvikling i både svensk og tysk økonomi, to store danske eksportmarkeder. Det får naturligvis mange virksomheder til at lede efter nye eksportmarkeder, men man behøver faktisk ikke kigge så langt for at finde gode muligheder.
Faktisk kan man nøjes med at kigge øst for Tyskland. Efter Kina var den økonomi i verden, der voksede mest fra 1992 til 2022 faktisk Polen, og landets økonomi er langt fra færdig med at vokse. I 2025 forventer landets centralbank nemlig, at økonomien vil vokse med 3,5-4%, hvilket endnu en gang placerer dem blandt de absolut hurtigst voksende økonomier i EU.
Økonomien er blandt andet drevet af en solid forbrugerbase med landets knap 40 mio. indbyggere og en arbejdsløshed på blot 3%. Derudover kommer der et boost i form af 136 milliarder euro til genopbygning af infrastruktur og grøn omstilling. Dette er EU- midler, der er blevet frigjort i kølvandet på regeringsskiftet december 2023, hvor den midtsøgende politiker Donald Tusk blev premierminister igen.
Myter bliver bragt til skamme
Ifølge Atradius’ polske chefunderwriter, Aleksandra Gliszczynska, har mange virksomheder fortsat en skævvredet forståelse af den polske økonomi og dermed også af eksportmulighederne.
“Mange har stadig en opfattelse af at Polen primært producerer råmaterialer, og det er langt fra virkeligheden, for der bliver desuden produceret forarbejdede fødevarer, elektronik, batterier og avanceret maskineri.”
Mange har en ide om, at Polen har en enormt eksport afhængig økonomi. Eksporten udgør rigtig nok 60% af BNP, hvilket er lavere end for Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn. Men dert er vigtigt, at man ikke overser den store forbrugerbase, der i stigende grad efterspørger kvalitetsprodukter. Den spiller en vigtig rolle i den polske økonomi og understreger, at landet har en relativt diversificeret økonomi sammenlignet med andre centraleuropæiske lande.
Flere sektorer i vækst
Flere af Polens voksende sektorer er interessante for danske eksportører, dels er grøn omstilling kommet i fokus, godt hjulpet på vej af de frigivne EU-midler, men også militærindustrien oplever i disse år en stor fremgang. Polen har siden invasionen af Ukraine været i gang med en massiv oprustning og investerer fra næste år 4% af landets BNP i forsvaret.
Derudover er de polske forbrugeres fokus på premium- produkter en chance for danske fødevareproducenter og medicinalvirksomheder, da Danmark og danske produkter generelt anses for at være af god kvalitet.
Sidst, men ikke mindst, kommer der ud over store EU- finansierede infrastrukturprojekter, også til at være et større genopbygningsarbejde efter de voldsomme oversvømmelser i den sydlige del af landet. Det åbner muligheder for virksomheder, der arbejder med byggeri og entreprenørmaskiner.
I hjertet af Europa
En polsk astronom var i 1775 den første til at hævde , at han havde beregnet Europas geografiske midtpunkt, byen Suchowola i det østlige Polen, hvor der den dag i dag står et monument, der markerer kontinentets midte.
Siden har flere andre lande også opført lignende monumenter, men budskabet er alligevel klart. Polen opfatter sig selv som et land i midten af Europa, både geografisk og kulturelt. I dag bliver landet også ofte brugt som hub for Centraleuropa, både på grund af logistiske fordele og uddannelsesniveauet, der er højere end i nærliggende lande såsom Tjekkiet.
Ifølge Aleksandra Gliszczynska, har Polen ofte mere til fælles med de skandinaviske lande end med Tyskland. I Polen kan alt klares online, og de er meget langt med digitaliseringen.
“I Polen har man en mere uformel tilgang til det at drive forretning, end man har i eksempelvis Tyskland, hvor man går mere op i titler og tiltaler folk med efternavn. Især i det nordlige Polen har folk også en humor, der minder om den skandinaviske,” siger Aleksandra Gliszczynska.
Det betyder, at man for alt i verden skal undgå at omtale og tilgå Polen som en del af Østeuropa, men mere som Centraleuropa. Samt at man også bør tænke på kunder, forbrugere og sine forretningspartnere som vi tænker på vores andre nabonlande. F.eks. vil danske produkter blive betragtet som værende delvist lokale, og om ikke andet regionale, på de polske hylder. Så længe man altså er tilfreds med at være underleverandør.