De kommende år bliver over 50.000 europæiske virksomheder forpligtet til at præsentere et ESG-regnskab. For at få et helikopterperspektiv på de nye krav og deres konsekvenser, har vi spurgt en ESG-rådgiver, hvad man som virksomhed skal vide om ESG-rapportering i 2025.
Lad os starte med en god nyhed til alle dem, der har siddet og bøvlet med ESG-rapportering: Det bliver nemmere i 2025. Ifølge Julie Østergaard, der underviser i ESG på Danish Export Academy og er ESG-rådgiver, er det en stor hjælp, at Danmarks ca. 80 største virksomheder i 2025 offentliggør deres første regnskaber, der lever op til EU’s nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
“Med de første rapporter bliver det lettere, fordi man har noget konkret at læne sig op ad, det vil fjerne noget af den usikkerhed, mange har siddet med.”
Som det fremgår af den ovenstående grafik, er det først i 2026, at mindre børsnoterede selskaber skal rapportere, og langt de fleste virksomheder bliver ikke mødt med lovkrav om ESG-rapportering. Men virksomheder i alle størrelser vil i fremtiden opleve, at flere og flere kunder kræver dokumentation for CO2-aftryk og CSR-compliance for de varer, de køber.
Derfor anbefaler Julie Østergaard da også alle virksomheder at komme i gang med ESG-rapporteringen så hurtigt som muligt.
“Lige nu er vi i en testperiode, hvor det stadig er okay bare at gøre det så godt, som man kan. Derfor anbefaler vi, at alle kommer i gang, så man er klar, når eller hvis kravene kommer.”
Hvad skal rapporteres?
Helt konkret skal man som virksomhed rapportere efter de 12 European Sustainability Reporting Standards (ESRS’er), der omhandler klima, socialt ansvar og ledelse. Klimaperspektivet har fyldt meget i den mediedækning, der har været af direktivet, men man skal som virksomhed huske at få rapporteret alt, hvad der er relevant.
“Vi oplever, at der er meget fokus på klima, og vores opfattelse er, at det er, fordi det er nemt at måle på. Men især som dansk virksomhed skal man passe på ikke at glemme alt det gode, som rigtig mange gør i forhold til deres sociale ansvar. Dette er også godt at få med” siger Julie Østergaard.
Standarderne kan læses i deres fulde længde her på EU’s hjemmeside: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/HTML/?uri=OJ:L_202302772
Julie Østergaard anbefaler, at virksomheder starter med at få afdækket deres værdikæde. Man skal have lokaliseret de største påvirkninger og interessenter - både i eget hus, hos leverandører og kunder.
“Du skal ikke nødvendigvis sende spørgeskemaer rundt i hele din værdikæde men til dem, der er mest relevante. Meget arbejde foregår som desk-research, fordi det er her, du kan hente dine oplysninger, og husk, at det her kun vil blive nemmere i takt med at flere rapporterer,” siger hun.
Dobbelt hvaffornoget?
En del af ESG-rapporteringen, som har givet panderynker i virksomheder rundt om i Europa, er den dobbelte væsentlighedsanalyse. Dette er en analyse, der både skal forholde sig til, hvordan et selskab påvirker klima og civilsamfund og effekten af klimaet på selskabet selv.
Den ene del er en øvelse, som mange allerede har lavet, og som handler om at kunne redegøre for, hvordan virksomhedens aktiviteter og forretningsforbindelser påvirker mennesker og miljø verden over. Det er den miljømæssige og sociale væsentlighed.
Den anden del er fremmed for flere. Det handler om den finansielle væsentlighed. Her kigger man på, hvordan ESG påvirker virksomhedens finanser. Man vurderer altså, hvordan bl.a. klimaforandringer, geopolitiske faktorer og egen ESG-politik vil påvirke cash flow, resultater, position, udvikling og adgang til finansiering på kort, mellemlang og lang sigt.
Grafikken er revideret ud fra en artikel i Den Europæiske Unions Tidende. Du kan læse mere om dobbelt væsentlighed her: Meddelelse fra Kommissionen — Retningslinjer for ikke-finansiel rapportering: Tillæg om rapportering af klimarelaterede oplysninger (europa.eu)
Stigende efterspørgsel
Selvom de nye krav til ESG-rapportering nok har givet anledning til et par dybe suk og panderynker hos de virksomheder, der nu skal kunne kvantificere deres ESG-påvirkning, så kan den også godt blive en fordel for mange.
Dels er der en forretningsmulighed i at være first-mover blandt leverandørerne til de virksomheder, der skal rapportere de kommende år, og man kan risikere at blive valgt fra, hvis man ikke kan levere den rette data. Derudover bliver det nemmere for grønne virksomheder at dokumentere, at de rent faktisk er grønne.
Pengeinstitutter er også i en stigende grad begyndt at kigge på virksomheders ESG-aftryk, når de gennemgår deres kundeportefølje eller skal give nye lån.
Sidst men ikke mindst oplever Julie Østergaard også, at medarbejdere i stigende grad er opmærksomme på virksomheders bæredygtighed, når de vælger job.
“ESG er et stærkt parameter for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere, hvem vil ikke være med til at skabe en bedre verden og arbejde for en ansvarlig arbejdsgiver?”