USA er Danmarks største eksportmarked og selvom der er tale om en moderne vestlig økonomi, betyder det ikke, at tingene foregår som i EU. Derfor er der et par ting, man bør være opmærksom på, når man handler på kredit over Atlanten.
Eksempelvis har man i USA ikke en tradition for at dele finansielle oplysninger. Børsnoterede virksomheder er forpligtede til det, men for alle andre er det frivilligt og virksomheder deler sjældent deres regnskaber medmindre, de føler, at der er en god grund til det.
Derudover er mange amerikanske virksomheder lige nu særligt udfordret af en buldrende inflation, gældsætning efter COVID-19 nedlukningerne og et stigende rentemiljø.
Derfor har vi lavet en liste med 5 OBS-punkter, der er essentielle for virksomheder, som handler med USA:
1) Kom så tæt på din kunde som muligt, for at sikre en god dialog og tillid.
2) Sørg for at indhente viden om virksomhedens finanser.
3) Stil spørgsmål til virksomhedens evne til at sende prisstigninger videre til deres kunder.
4) Få indsigt i virksomhedens likviditet og lånekapacitet.
5) Få indsigt i din kundes gældsprofil og behovet for at refinansiere gæld inden for de næste 18 måneder.